Pædagoguddannelsen på Rudolf Steiner Seminariet

Nyt hold begynder til september.
Ansøgninger modtages løbende.
Ledige studiepladser! 


Rudolf Steiner Pædagogseminariet

Seminariet har til formål at uddanne pædagoger, der evner og kan varetage pædagogisk arbejde i forskellige institutionsformer, i forskellige kulturelle, sociale, og socialpædagogiske sammenhænge, samt deltage i pædagogisk udviklingsarbejde i forbindelse med samfundsmæssige og kulturelle forvandlingsprocesser.

 

Undervisningen på seminariet tager udgangspunkt i Antroposofien som erkendelsesgrundlag for forståelsen af mennesket i historisk, kulturel og psykologisk–pædagogisk sammenhæng, men der undervises også i andre pædagogiske og psykologiske retninger og deres historiske forudsætninger.

 

Metodisk er undervisningen tilrettelagt således, at de studerendes selvstændige dømmekraft udvikles, og der lægges vægt på, at de studerende når til en individuel erkendelse og bedømmelse af nutidens sociale og kulturelle forhold som forudsætning for at kunne tilrettelægge og udforme en pædagogisk praksis.

 

Uddannelsen er tilrettelagt således, at den ligeligt tilgodeser udviklingen af pædagogens teoretiske, praktiske og kunstneriske evner.